Stegt rødspætte med persillesauce, nye kartofler og ærter

Du skal bruge
4 personer

4 stk. flåede rødspætter
50 gr. groft rugmel
1/2 tsk. fint salt
Friskkværnet peber
50 gr. smør

1 kg. nye kartofler
600 gr. nye ærter
1 citron
Frisk persille

1/2 L. mælk
3 spsk. majsstivelse
2 dl. finthakket kruspersille
1/2 tsk. sukker
1 tsk. groft salt
Friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Bland rugmel, salt og peber i et fad og vend de friske rødspætter i melet.
  2. Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande og steg 2 af rødspætterne ved jævn varme - ca. 5 min. på hver side. 
  3. Skru op til kraftig varme i ca. 1 min. når fiskene vendes. 
  4. Tag rødspætterne af panden og hold dem varme i ovnen på 100 gr.
  5. Gentag med de næste 2 rødspætter. 

  6. Rør mælken sammen med majsstivelse i en gryde og bring det i kog under omrøring
  7. Tilsæt persille og sukker og lad saucen koge i ca. 5 min. Tilsæt salt og peber og smag til. 

  8. Server de varme rødspætter med persillesauce, nykogte kartofler og dampede ærter og et drys persille. 

 


    Vores delikatesser

    TILMELD SMS BESKED

    Frisk fisk bestilles senest kl. 11.00 og leveres inden 17.30. Få dagens fangst præsenteret på SMS

    Tilmeld på linket her