Grillede jomfruhummer med hvide asparges og hjemmerørt ramsløgsmayo

Du skal bruge
2 personer

Jomfruhummere:
4 store jomfruhummere
1 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 bundt kørvel
Salt og peber

Hvide asparges
6-8 store hvide asparges Saft og skal fra
2 økologiske citroner
3 spsk. olivenolie
4 kviste timian
100 g saltede cashewnødder

Ramsløgmayo
1 håndfuld ramsløg
3 dl rapsolie
3 pasteuriserede æggeblommer
1⁄2 dl æblecidereddike 2 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 tsk. peber
1⁄2 dl skyr 1⁄2 citron

Sådan gør du

Jomfruhummere:

  1. Jomfruhummerne flækkes midt igennem – husk at fjerne den sorte tarm langs ryggen.Læg dem med kødet opad.
  2. Hak hvidløget ned i en skål og bland med olie og finthakket kørvel. Krydr med lidt salt og peber. Pensl kødet med marinaden.
  3. Grill jomfruhummerne 1-2 minutter. Læg evt. jomfruhummerne i et grillnet, så er de nemmere at styre på grillen eller over bålet.

Hvide asparges:

  1. Klargør de hvide asparges. Grill aspargesene forsigtigt på en varm grill i nogle minutter indtil de er gyldne og en anelse bløde. De må endelig ikke få for meget.
  2. Lav en dressing af citronsaft og skal, olivenolie, timian og salt. Hak de saltede cashewnødder groft.
  3. Anret de grillede asparges på et fad. Kom dressingen og de hakkede nødder over. Krydr med salt og peber

Ramsløgmayo:

  1. Blend ramsløg med olie med en stavblender til olien er grøn.
  2. Pisk æggeblommerne stive med salt og sukker. Tilsæt derefter eddike.
  3. Pisk indtil æggemassen er hvid. Tilsæt den grønne olie under piskning, lidt ad gangen.
  4. Smag til med peber, citronsaft og måske lidt mere salt.
  5. Til sidst vendes skyren i.

Vores delikatesser

TILMELD SMS BESKED

Frisk fisk bestilles mellem kl. 07.00 og 11.00 og leveres samme dag. Få dagens fangst præsenteret på SMS

Tilmeld på linket her