Kystfiskens Fryseguide
Generelle råd til frysning
Skyl fisken eller skaldyrene før frysning
Brug fryseposer eller lufttæt emballage for at undgå frostskader
Lav flade pakker - det gør optøning hurtigere og mere jævn
Mærk dato på pakkerne, så du holder styr på holdbarheden
Man må ikke genfryse fisk og skaldyr
Fersk fisk
Frysning: Hvis du ønsker at fryse fersk fisk ned, så skyl fisken først og pak den i frysegnet emballage.
Tip: Lav gerne flade pakker, da det gør det nemmere og hurtigere at tø fisken op i køleskabet natten over.
Optøning: Optø fisken op i køleskabet natten over.
Holdbarhed på frost: Ca. 3 måneder
Skaldyr og rejer
Krabbeklør
Frysning: Ferske krabbekløer bør koges og fryses så hurtigt som muligt for at sikre den
bedste smag og tekstur.
Tip: Skaldyr har en gennemtrængende lugt, så det er vigtigt at bruge emballage, som både er luft- og aromatæt.
Optøning: Skaldyr som krabbe optøes i emballagen i køleskab. Hvis de er frosset i kogelage, skal de tø langsomt op i en gryde over meget svag varme.
Holdbarhed: Op til 3-4 måneder i fryseren, når de er kogt før frysning.
Rejer i lage
Frysning: Rejer i lage kan fryses efter at lagen er drænet fra, inden de kommer i fryseren.
Tip: Frysning af rejer i lage anbefales ikke, da lagen kan påvirke teksturen negativt.
Optøning: Læg de frosne rejer i en skål eller i emballagen og sæt dem i køleskabet. Lad dem tø op i løbet af natten eller i løbet af dagen. Når de er optøet, dryp dem af i et dørslag - det gælder både almindelige rejer og rejer i lage.
Jomfruhummer og haler
Frysning: Jomfruhummer og haler, der leveres som et friskt produkt, kan fryses ned. Frosne jomfruhummer og haler kan lægges på frost, såfremt de ikke er optøet ved modtagelse.
Tip: Anbefales at minimere tid i fryseren for at få den bedste smag og kvalitet.
Holdbarhed: Op til 3 måneder i fryseren.
Laks
Frysning: Laks er en fed fisk, og derfor har den en lidt kortere holdbarhed i fryseren end magre fisk. Frys laksen ved -18°C og sørg for, at den er pakket godt ind i fryseposer eller -emballage, der beskytter mod frostskader og ilt.
Tip: Lav flade pakker - altid fryseposer, som minimerer kontakt med luft– det gør optøning nemmere og hurtigere.
Holdbarhed: Op til 3 måneder i fryseren.Herefter kan fisken begynde at harskne, da fedtet (umættet fedt) reagerer med ilt og forringer smagen.
Optøning: Optø altid laks i køleskabet – gerne natten over. Det bevarer både smag og
konsistens og mindsker risikoen for bakterievækst.
Stenbiderrogn
Frysning: Vores stenbiderrogn er renset og let saltet, så du kan fryse den ned med det samme efter levering. Hvis rognen allerede har været på frost hos os, må den ikke fryses ned igen. Undtagelsen er, hvis den slet ikke er begyndt at tø op - så må den godt fryses igen.
Tip: Opbevares fisken ved 3-5 grader i køleskabet, opfordrer vi til at benytte fisken indenfor 24 timer efter levering.
Holdbarhed: Op til 3 måneder i fryseren.
Optøning: Stenbiderrogn skal altid optø langsomt i køleskabet, over natten er fint!
Man skal ikke fryse stenbiderrogn ned, efter optøning processen er startet!
Kystfiskens kundeservice-team er klar på telefonen til at besvare dine spørgsmål, guide dig og hjælpe med henvendelser. Vi er også klar til at besvare dine henvendelse via mail!