Hvor kommer fisken fra?

Vi lægger stor vægt på, at havets ressourcer bruges på en bæredygtig måde. De generelle retningslinjer om fisk og fiskeri spiller en vigtig rolle i at få os alle til at øge bevidstheden og efterspørgslen efter bæredygtigt fangede fisk og skaldyr.

Ikke alle generelle retningslinjer afspejler dog nødvendigvis vores egne lokale farvande. Med det gode udgangspunkt, ønsker vi derudover at gå skridtet videre ved at fokusere på handel med lokale kystfiskere og mindre fartøjer, som med sine skånsomme fangstmetoder tager størst muligt hensyn til havet.

Vi ønsker at støtte fiskerne i deres stræben efter konstant innovation af bæredygtige metoder og redskabstyper. Vores hensigt er ikke at sætte en label på bæredygtighed, men ved at tage aktive valg i vores daglige udvælgelse af fisketyper, er vi med til at gøre en forskel.

Smagen af sund og lækker fisk
Ikke alene er de skånsomme fangstmetoder afgørende for vores fokus på de mindre fiskekuttere. Denne type fiskekuttere er nemlig kun på havet en enkelt eller nogle få dage, og det har stor betydning for friskheden af de fisk som indleveres på havnen i Strandby.

Vi foretrækker at hente vores fisk fra både som benytter sig af enten snurrevod, tejne, langeline eller garn. Med disse fangstmetoder er påvirkningen af havbunden minimal og det samme er brændstofforbruget samt forekomsten af bifangst.

Vi er placeret på havnen i Strandby, og har tilgang af friskfangede danske fisk tidlig morgen alle hverdage. Sortimentet består derudover af specialiteter som f.eks. koldrøget laks, koldtvandsrejer, Franske østers, hjemmelavet hummerbisque.

Ved spørgsmål om sortiment eller andet kontakt os gerne på info@kystfisken.dk.