Sådan fryser du frisk fisk og skaldyr

Fersk fisk

Frysning: Hvis du ønsker at fryse fersk fisk ned, så skyl fisken først og pak den i frysegnet emballage.

Tip: Lav gerne flade pakker, da det gør det nemmere og hurtigere at tø fisken op i køleskabet natten over.

Optøning: Optø fisken op i køleskabet natten over.

Holdbarhed på frost: Ca. 3 måneder

Laks

Frysning: Laks er en fed fisk, og derfor har den en lidt kortere holdbarhed i fryseren end magre fisk. Frys laksen ved -18°C og sørg for, at den er pakket godt ind i fryseposer eller -emballage, der beskytter mod frostskader og ilt.

Tip: Lav flade pakker - altid fryseposer, som minimerer kontakt med luft– det gør optøning nemmere og hurtigere.

Holdbarhed: Op til 3 måneder i fryseren.Herefter kan fisken begynde at harskne, da fedtet
(umættet fedt) reagerer med ilt og forringer smagen.

Optøning: Optø altid laks i køleskabet – gerne natten over. Det bevarer både smag og
konsistens og mindsker risikoen for bakterievækst.

Skaldyr og rejer

Krabbeklør

Frysning: Ferske krabbekløer bør koges og fryses så hurtigt som muligt for at sikre den
bedste smag og tekstur.

Tip: Skaldyr har en gennemtrængende lugt, så det er vigtigt at bruge emballage, som både er luft- og aromatæt.

Optøning: Skaldyr som krabbe optøes i emballagen i køleskab. Hvis de er frosset i kogelage, skal de tø langsomt op i en gryde over meget svag varme.

Holdbarhed: Op til 3-4 måneder i fryseren, når de er kogt før frysning.

Rejer i lage

Frysning: Rejer i lage skal indfryses i lagen for at få det bedste resultat, altså hele spanden i fryseren. Der er naturligvis chance for at låget går af, så pak spanden ind i en pose for at skærme for lugt.

Tip: Frysning af rejer i lage anbefales ikke, da lagen kan påvirke teksturen negativt.

Optøning: Læg de frosne rejer i køleskabet. Lad dem tø op i løbet af natten eller i løbet af dagen. 

Jomfruhummer og haler

Frysning: Jomfruhummer og haler, der leveres som et friskt produkt, kan fryses ned. Frosne jomfruhummer og haler kan lægges på frost, såfremt de ikke er optøet ved modtagelse.

Tip: Kogte jomfruhummere kan fint fryses, hvis man har rester til overs.

Holdbarhed: Op til 3 måneder i fryseren.

Stenbiderrogn 

Frysning: Vores stenbiderrogn er renset og let saltet, så du kan fryse den ned med det samme efter levering. Hvis rognen allerede har været på frost hos os, må den ikke fryses ned igen. Undtagelsen er, hvis den slet ikke er begyndt at tø op - så må den godt fryses igen.

Tip: Opbevares fisken ved 3-5 grader i køleskabet, opfordrer vi til at benytte fisken indenfor 48 timer efter levering.

Holdbarhed: Op til 3 måneder i fryseren.

Optøning: Stenbiderrogn skal altid optø langsomt i køleskabet, over natten er fint! Man skal ikke fryse stenbiderrogn ned, efter optøning processen er startet!