Kystfiskens opskrifter
Dampet torsk i persillesauce med smørsauteret spinat
De perfekte råvarer
Udvalgte råvarer der passer til opskriften.
Sådan gør du
Dampet torsk
- Skær et kryds i toppen af tomaterne og kom disse i kogende vand i ca. 30 sekunder, således skindet let kan pilles af. Fjern kerne og skær tomatkødet i tern.
- Torsken skæres i portionsstørrelser og dampes i en sauterepande med en smile vand ved og låg på. De skal have 2-3 minutter ved svag damp.
- Den friske spinat sauteres i brusende smør med et fed hvidløg ved. Krydr med salt og peber.
- De fire stilke bredbladet persille friteres i varm olie i ca. 1 minut. Placer den derefter på fedtsugende papir og drys med fint salt.
- Læg den dampede torsk på en bund af spinat og pynt med tomaterne.
- Server med persillesauce og dildolie. Pynt med friteret persille.
Persillesauce
- Piskefløde og fiskefond koges op, hvorefter smør og persille blendes ud i saucen.
- Det bedste er at hælde det hele op i en blender, og køre indtil en fin lysegrøn farve er opnået.
- Saucen hældes tilbage i gryden og smages til med salt og peber samt citronsaft.








